n2100

Har du svært ved at finde ud af, hvad din indretningsstil er? Eller har du blot svært ved at komme i gang med at føre din stil ud livet? Så får du her en guide til at forme din egen indretningsstil.

 

Søg inspiration og idéer

 

Du kan aldrig få for lidt inspiration, så det er en god start på et nyt indretningsprojekt. Find ud af hvilke farver du kan lide, hvilke stemninger du er til, hvilke teksturer og materialer du foretrækker m.m.

 

Du kan eventuelt kigge i boligforretninger, boligmagasiner, i dine venners hjem eller på boligblogs. Det er alt sammen gode kilder til inspiration. Det kan være alt fra en særlig stemning til nogle specifikke farver, der fanger dig.

 

Skriv alt ned, som inspirerer dig, så du kan huske det og tage det med dig. Du kan også tage billeder af det, du godt kan lide. Til sidst har du en hel samling af gode idéer til din egen indretning.

 

Find ud af hvad du har brug for

 

Før du kan komme rigtigt i gang med at indrette dit hjem, så er du nødt til at vide, hvad du egentlig har brug for. Hvilke nye møbler mangler du, og hvilke har du i forvejen? Hvilke ting drømmer om at pynte dit hjem med?

 

Ved at lave en liste over alt det du har brug for, skaber du et godt overblik. Det kan f.eks. være, at du mangler en lænestol til din stue. Find din nye lænestol her.

 

Fyld dit hjem med ting der gør dig glad

 

Hvis du har svært ved at finde ud af, hvad din indretningsstil egentlig består af, så er det en god idé altid bare at søge mod ting og møbler, der gør dig glad. På den måde er du sikker på, at du ender ud med en indretning, der passer til dig.