Danmark er ikke et fattigt land, og faktisk er der utroligt mange, der har penge nok til at købe de ting, som de ønsker sig mere eller mindre så snart, de ønsker sig dem. Derfor kan det være utroligt svært at give dine kære gaver – for hvad giver man til dem, der har alt? Netop det kan du blive klogere på lige her.
En lille ting, som de altid har brug for: strømper
Du hører sjældent nogen sige: jeg har alt for mange strømper. Strømper er simpelthen en af de ting, som du ikke kan få for mange af. Du bruger dem hver dag, de slides op, og du får derfor hele tiden brug for nye. Derfor er det den perfekte gave til dem, der har alt. Og faktisk er det også en perfekt gave til dem, der ikke har råd til at købe alt det, som de drømmer om. Hos dem er strømper nemlig noget, som de glemmer eller venter med at købe, fordi der er andre ting, som de prioriterer. Alt i alt er strømper en perfekt gave til alle, hvis du ikke vil gå galt i byen med dit køb, så vælg sådan et par.
Giv dem noget personligt
Hvis dine kære har alt og ikke ønsker sig noget, så vil de garanteret ikke nødvendigvis sætte pris på, at du bruger en masse penge på dem – det kan de trods alt selv gøre. Noget, som de ikke selv kan gøre, er at give personlige gaver, der viser dem, at du har tænkt på dem.
En personlig gave kan være alt fra et billede af jer to i en flot ramme, et billede af din egen lille familie – hvis det for eksempel er til dine forældre eller bedsteforældre – eller det kan være noget fjollet som et kongespil, du har tegnet på med en masse ting, der minder dig om dem. Vær kreativ og hav det sjovt med det!
Vær opmærksom!
At være opmærksom er ikke en gave, som du kan give – andet end til dig selv. Typisk gives der gaver to gange om året: til fødselsdage og til jul. Det vil sige, at du har utroligt mange dage, hvor du kan gå og lytte til de ting, som dine kære siger, at de mangler. Ved blot at være opmærksom har du aldrig brug for en ønskeseddel igen. Du kan blot lave en lille note på telefonen om, at det var noget, som de snakkede om. Den eneste ulempe ved denne metode er, at de kan skifte mening igen – men hvis ikke du kommer med en ønskeseddel, så må du også forvente at skulle bytte nogle ting engang imellem.