
At lave webdesign, skrive SEO og arbejde med WordPress, er et job, som kræver meget af en. Det er en sjov og spændende branche, men arbejdet er også krævende. Man skal være kreativ både med design og ord, og det kan godt tage meget af ens energi. Man må derfor sørge for at fylde på, sådan at man kan være i stand til at give den gas med både SEO og webdesign, når det virkelig gælder.
Det er derfor en god idé at skabe de bedste betingelser for en selv for at man kan udføre sit arbejde på den bedst mulige måde. Læs med her, og find ud af hvad du kan gøre i dit personlige liv, som vil skabe bedre betingelser for dit arbejdsliv.
Få rigeligt med søvn
Dette råd siger sig selv, men det er stadig enormt vigtigt at overholde. Som webdesigner kan det være fristende at blive ved med at arbejde på et projekt til langt ud på natten. Dette er dog på ingen måde anbefalelsesværdigt, når man også gerne vil have noget ud ad dagen efter.
Ja, sørg for at få nok søvn, så du ikke bliver helt nedkørt. Det er svært at koncentrere sig om sit arbejde når man konstant skal kæmpe for ikke at gabe. Har man problemer med at sove om natten i forvejen, er det endnu vigtigere at have fokus på dette. En løsning på dette problem kan være at begynde at tage CBD-olie, som virker godt mod søvnløshed og uro. Læs mere her.
Husk at motionere
Er man webdesigner, sidder man unægteligt ned en stor del af dagen. Selv hvis man har et hæve-sænkebord, og dermed muligheden for at stå op, har man alligevel brug for at kunne motionere ud over sit arbejde. Gør det derfor til en vane at tage en fast løbetur hver morgen, cykle på arbejde eller noget tredje, som får dig i gang hver dag.
Det er også en god idé at huske at tage pauser i løbet af sin arbejdsdag til at komme op og gå omkring. Det bliver derudover også lettere at bevare koncentrationen og kreativiteten, når man kommer op af stolen indimellem.