n2100

Mange er bekendte med ideen om at have installeret et dashcam, også kendt som et trafikkamera, men der er endnu ikke mange, hverken professionelle eller private, der rent faktisk har et installeret i deres bil til trods for alle fordelene ved det. Dette lille kamera er nemlig meget mere end bare et sjovt lille stykke legetøj for digitale livsnydere. Læs med her i artiklen om, hvad et dashcam egentlig kan bruges til.

Din sikkerhed når uheldet er ude

Et dashcam er en af de bedste former for overvågningsudstyr, som du kan have i din bil. Kameraet optager nemlig alt, hvad føreren af bilen kan se. Det inkluderer både forseelser eller fejl, som andre bilister laver, men også ulykker, du eventuelt er involveret i. Det er ikke unormalt, at man kan finde frem til en gerningsmand, der ellers var stukket af, ved at tjekke om det blev fanget på et dashcam hos en af de involverede.

Rigtig mange dashcams har indbygget GPS, der kan kobles til andre enheder, så du faktisk kan spore din bil i tilfælde af, at der er en, som er smuttet med den.

Din sikkerhed på arbejdet

Et dashcam kan også bruges, hvis du arbejder fra din bil, lastbil eller traktor. Her kan det bruges til at dokumentere dit arbejde, hvis det er nødvendigt og samtidig også igen bruges som sikkerhed for dig. Et almindelig dashcam kan indstilles til kun at optage så længe bilen er tændt. Husk at udstyre kameraet med et hukommelseskort, der kan indeholde alle de timer, som du har brug for at dokumentere – kameraet optager nemlig bare hen over det gamle materiale, når der ikke er mere plads.

Det er meget almindeligt at kørelærere i dag har dashcam i deres biler. Det betyder nemlig en større sikkerhed for dem i forhold til ansvar i tilfælde af uheld, samt at de nemt kan dokumentere, hvor meget tid eleverne har brugt på at køre og endda hvad de har lært, skulle det blive nødvendigt.

Dine minder fra turen

Når alt dette er sagt, så er det jo også sjovt at have et dashcam, specielt hvis du bruger meget tid i bilen med familie eller venner. I kan både gemme sjove oplevelser, eller i kan dokumentere hele jeres tur gennem Europa eller hvad i nu finder på. Med et dashcam kan du få alle de sjove minder fra bilen med, hvis bare i vender kameraet om.