n2100

Det kommercielle 5G-netværk forventes først at blive udrullet i 2020, men Danmark er blevet udnævnt som testland for det lynhurtige 5G-internet, så derfor tyder noget på, at du – hvis du er heldig – kan få lov til at prøve det, før det officielt bliver en standard i den resterende del af verden. 

Hvorfor er Danmark udvalgt som testland?

Danmark er valgt som et testland, fordi det er et foregangsland for innovation, har Jason Lan, der er formand for Huawei Technologies Denmark, udtalt til Børsen. Landet har en fin størrelse, og her findes mange tech-virksomheder, hvorfor det er det perfekte sted at teste forbindelsen.

Samtidig betegner han danskerne som værende teknologparate, hvorfor vi er ekstra modtagelige over for den nye, hurtige internetforbindelse. Det er vigtigt, at vi få denne form for internet, fordi den kommer til at være et bærende element inden for selvkørende biler og smarte byer. Samtidig forventes det, at når IoT (Internet og Things) for alvor bliver en realitet, vil internettet og især det mobile net få en enorm belastning, hvis ikke der kommer nye teknologier på markedet.

Hvornår får vi 5G?

I Danmark forventes det, at der er mere end én million husstande i Danmark, der får adgang til downloadhastigheder på mere end 1 gigabyte i sekundet i 2018. Det sker, når Huawei og TDC for første gang i samarbejde ruller det hurtige netværk ud på coax-nettet, som det kaldes. Det er den samme linje, som der anvendes til kabel-tc. Netværket betegnes som værende et såkaldt gigaspeed-netværk.

Det vides endnu ikke, hvad 5G-netværket kommer til at koste, men det forventes, at det kommer til at være en realitet i 2020, hvor de fleste danskere har fået en 5G-forbindelse, og hvor det efterfølgende rulles ud i den resterende del af verdnen. Du kan læse mere om 5G-netværk i Danmark her.