n2100

Trænger du til at trække stikket, få luft under vingerne og opleve den store verden? Uanset hvor meget man elsker og nyder sit arbejde, er det vigtigt at trække stikket, tage en pause fra hverdagens trummerum og få ny energi. For nogen kan den fornyede energi findes i en kort udflugt fra hjemmet, andre har måske brug for en længere rejse. Hvad enten du foretrækker kør-selv-ferie med familien, racerkørsel med vennerne eller en kort sviptur til et nærtliggende favoritsted, kan bilferie være en fantastisk, nem og fleksibel måde at få genopladet batterierne.

Ud i det blå med familien

Der findes biler til alle lige fra den fartglade adrenalinjunkie til den store familie, hvor komfort og sikkerhed er højeste prioritet. Hver bil har sin force og kan noget forskelligt afhængig af, hvad dit behov er.

Skal du netop på ferie til Italien med familien for at lade op, vil du typisk foretrække en bil, hvor komforten er i højsædet, da du skal sidde ned i lang tid af gangen. Derudover vil sikkerheden være afgørende, når du kører de lange distancer med din familie. Der findes mange gode tests og guides til valg af den gode familiebil på nettet. Lige her kan du for eksempel finde en stor guide over biler fra Alfa Romeo og træffe beslutning om netop den familievenlige og komfortable bil, du vil finde køreglæden ved at sidde i.

bus

Racerkørsel og sydlandsk stemning

Alfa Romeo er også notorisk kendt for at engagere sig i racerløb, ligesom bilmærket også er både berømt og berygtet for at fremstille smukke, eksklusive og hurtige sportsvogne. Er du til racerløb, rallykørsel og Formel 1, bør du overveje om din næste ferie skal indeholde et element af racerkørsel. Der findes flere måder at tilføje lidt fart til din ferie eller weekend udflugt. Du kan tage til Le Mans og få adrenalinen til at pumpe ved at betragte professionelle førere køre med absolut højeste fart. Eller du kan tage til Padborg og se de hurtigste biler køre først over målstregen. Og du kan tilmed vælge selv at opleve adrenalinen bruse ved at hoppe med i racerbilen.

Biler og nørderier

En tredje og lige så fantastisk måde at trække stikket på og genoplade er ved at gå i biografen og se en god film. Om det skal være for at betragte de mange fartglade mennesker og deres eminent hurtige biler i Need for Speed, eller om det er for at sukke efter Dustin Hoffmans Alfa Romeo Spider i filmen The Graduate, er vist mest et temperamentspørgsmål.

landevej

Du kan også hente fornyet energi af at shoppe ny bil, nørde detaljer og testkøre et utal af de biler, du finder interessante. Man kan bruge timer på at gennemtrævle info om modeller, detaljer, særlige egenskaber og sjove detaljer. Du kan bl.a. blive klogere her og herefter tage ud og sparke lidt dæk.

Uanset om du vælger kør-selv-ferien med familien, at drøne rundt i en Alfa Romeo sportsvogn eller at bruge timer på at nørde info om din yndlingsbil, så husk at sikkerhed kommer først – frem for alt. Så spænd selen, hold fokus, og nyd et tiltrængt pusterum.