n2100

Gode oplevelser med hele familien skaber gode minder hos store såvel som små.

For de fleste rummer familielivet masser af oplevelser. Nogle bedre end andre, men det gælder om at få det hele med, for det er alt sammen med til at forme os som mennesker. Når vi ser tilbage, er det ikke kun de store begivenheder som runde fødselsdage og ture i zoologisk have, der tæller som minder, men også hverdagsting som de daglige rutiner omkring aftensmaden og svømning hver onsdag eftermiddag. Disse ting bidrager også til minderne, som man vil huske senere i livet.

pige de leger med far

Hverdagsdokumentation

En måde at bevare minderne på er at tage billeder af det, man oplever. Nu om dage er det nemmeste at tage billederne med mobilen, som man alligevel har lige ved hånden. Så kan man altid få Sdem printet senere. Hvis man er mere omhyggelig, kan man starte en blog, hvor man sætter fotos ind og skriver tekster til. Her er det naturligvis optimalt at få det hele skrevet ned, mens det endnu er frisk i erindring og tilføjet billederne, mens de stadig ligger først på telefonen eller på memorykortet. En blog behøver ikke være tilgængelig for alle, man kan godt beskytte den med en adgangskode og beslutte, at den kun skal være for familien som en moderne version af en scrapbog.

Hverdagens travlhed

Det med at få dokumenteret tingene med udprintede billeder og tekst er nogle gange vanskeligt i praksis, da fritiden i forvejen ikke slår til. Det er de færreste, som har overskuddet til at gennemgå billeder fra både halve og hele år tilbage efter klokken 20, når børnene er lagt i seng. Så selv de bedste intentioner om at få taget rigeligt med billeder og få de bedste af dem printet ud, kan blive spoleret af hverdagens travlhed.

Ferieoplevelser på print

I stedet for at forsøge at dokumentere det hele kan man vælge at fokusere på en enkelt begivenhed og sørge for at få denne dokumenteret. Det kan være en ferie på Mallorca eller bedstefars 70-års fødselsdagsfest, hvor man fik taget en masse fantastiske billeder, som man ønsker at bruge og skrive noget tekst til. Dette kan man med fordel gøre ved hjælp af en fotobog, som man så får printet ud. Denne bog vil sprede glæde, når store som små bladrer den igennem og genkalder de mange minder.

Hygge i hverdagen

lille pige med forælder ved pc

Uanset om man får dokumenteret sine oplevelser eller ej, bliver de jo brændt fast på indersiden af hovedet. Om det drejer sig om små eller store begivenheder er ikke så vigtigt, det afgørende er at gøre det til noget mindeværdigt. Det kan man gøre ved at huske de små ting i hverdagen og forsøge at tilføje noget hygge i dagligdagen. Hverdage er der jo flest af, og hygge i hverdagen vil blive husket af alle. Man kan for eksempel tænde levende lys ved bordet, pakke sig ind i dyner på sofaen foran fjernsynet og lave aftensmad sammen, hvor alle medlemmer af familien hjælper til. Det skaber minder, som vil vare og vil blive snakket om i mange år frem i tiden.

Husk at få realiseret ideerne

Når lejligheden byder sig, er det med at gribe den og få gjort de ting sammen, som man tit tænker, man gerne vil. Dette gælder alle lige fra små børn, som pludselig bliver store til familiens ældste, som jo på et tidspunkt bliver mærket af alderdommen. Det kan være en tur på museum eller en tur til stranden. Selv de ture, hvor alt går galt, vil man erindre og kunne grine af sammen senere, når oplevelsen er kommet på afstand.