Hvis du har din egen blog, så har tanken om at starte din egen podcast måske strejfet dig. At starte din egen podcast kan faktisk være en rigtig god måde, at nå et bredere publikum med dit indhold. Dette skyldes først og fremmest, at der er et stigende antal mennesker, der vælger at lytte til podcasts i dag, hvilket kan være med til at drive trafik i retning af din blog. Hvis du er klar til at prøve kræfter med en podcast, så kan du med fordel læse denne lille miniguide, der vil forklare dig det grundlæggende indenfor podcasting.
Strukturér dit indhold
Som nybegynder vil det være en god idé, at du har et overordnet tema som dine podcasts omhandler. Dernæst bør du give din podcast en klar og tydelig månedlig struktur. Det vil nemlig absolut være med til at gøre det lettere for dig selv, hvis du planlægger samtlige afsnit i en given måned i forvejen. Når du så har de enkelte afsnits temaer, så kan du nu gå i gang med at fylde hvert enkelt afsnit med deres indhold.
Brug en punktliste
For at have en god podcast, så er det vigtigt at du ikke afviger for meget fra hovedemnerne, idet dette kan gøre det forvirrende for både dig selv og lytterne. Sørg derfor for t have en slags skoledisposition ved hånden, som du altid kan skelne til i løbet af podcasten. Hvis du syntes du afviger lidt for meget med et sideemne, så kan du blot tage et kig på din punktliste og vende tilbage til afsnittets hovedemne.
Hyr en grafisk designer
Hvis du ikke er skrap til webdesign, så bør du overveje at hyre en freelance grafisk designer til at designe dit logo og omslagsbillede. Disse kan faktisk findes rigtig billigt, hvis du besøger en af de mange online sider, der udbyder freelance grafisk design arbejde (f.eks. Upwork, Fiverr eller Freelancer); faktisk ofte til blot et par hundrede kroner.
Brug en ordentlig mikrofon
For at beholde dine lyttere, så er det desuden også vigtigt, at dine optagelser er i en ordentlig lydkvalitet. Lad derfor være med at spare, når det kommer til din mikrofon; den er nemlig en af kerneelementerne i din podcasts succes. Læs f.eks. anmeldelser på nettet, så du finder den bedste mikrofon til din pengepung.
Find en god webhost
Det er desuden også vigtigt, at du finder en webhost, der kan klare et stort antal lyttere (hvilket forhåbentligt bliver en realitet). Som tommelfingerregel skal du desuden indlæse dine lydfiler via en anden tjeneste (f.eks. LibSyn eller BuzzSprout). for at tage noget af presset af din webhost.
Husk at nævne din blog i din podcast
I løbet af hver eneste podcast bør du desuden forsøge, at sende lytterne i retning af dit andet indhold, såsom den blog eller hjemmeside, hvor du sælger dine ydelser eller indhold.
Lær dig selv at lydredigere
Lydredigering hører selvfølgelig også med til at podcaste. Gudskelov findes der mange glimrende gratisprogrammer (Audacity er perfekt til podcasts), og endnu flere tutorials på Youtube, så du hurtigt kan komme i gang.
Vær naturlig
Sidst men ikke mindst skal du sørge for ikke at være andet end dig selv, når du podcaster. Dine lyttere vil nemlig blive hængende, hvis du forbliver tro mod dig selv som original stemme i podcast junglen.