n2100

Du har en hjemmeside, og du vil rigtig gerne have, at folk skal besøge den. Der findes utallige strategier, og tit er det gavnligt at kombinere flere på én gang. SEO er naturligvis en ganske central måde at tiltrække sig besøgende, men det er også vigtigt, at din hjemmeside har indhold og et udseende, som får folk til at vende tilbage. Her får du to gode råd til, hvordan du kan optimere din sides tiltrækningskraft.

Et layout der skiller sig ud

Det lyder måske simpelt, men det kan virkelig hjælpe med at fastholde dine besøgendes opmærksomhed. Hvis du opbygger en side med et layout, der både er nemt at bruge samt anerledes end det gængse, vil folk huske den. Man skal slet ikke undervurdere, hvordan det visuelle kan sætte sig fast i folks bevidsthed, og et specielt layout kan sørge for, at de vælger at genbesøge din side over en anden.

Det kan for eksempel være en god ide med store, flotte billeder, som er en integreret del af brugerfladen. En anden god måde at fastholde opmærksomhed på, er ved at benytte former og grafik, som ændrer sig, når musen holdes over. Det handler først og fremmest om at skabe en hjemmeside, som er lækker at besøge og som, ud over at være funktionel, tilfredsstiller et æstetisk behov hos folk. Sådan kan du komme rigtig langt. Det kan være fristende at benytte et helt neutralt layout, som ligner det, alle de andre har, men nogle gange er det faktisk fornuftigt at tage nogle chancer – det er godt at skille sig ud.

Konkurrencer er vejen frem

En anden ting, som tiltrækker besøgende, er konkurrencer. Alle vil gerne vinde, og det er faktisk stort set ligegyldigt, hvad præmien er. Det kan være produkter, penge eller oplevelser – det vigtigste er, at den er stor nok til, at folk gider deltage. Derudover er det naturligvis vigtigt at promovere din konkurrence, så man lægger mærke til, at den eksisterer. Det er en god idé at placere den på forsiden, og hvis du kan få andre sider til at linke til den, er det helt i top. Hvis det kan lade sig gøre, er det fornuftigt at finde en præmie, der relaterer til din hjemmesides indhold – men hvis det ikke er muligt, er det også fint bare at finde en neutral præmie som et gavekort eller lignende.

Her kan du se et godt eksempel på en side, der specialiserer sig i en konkurrence. Du kan hente inspiration til præmier samt opsætning. Du kan ligeledes orientere dig omkring vilkår og lignende. Herefter er du klar til at smide din egen konkurrence afsted – og det kan godt betale sig.